Det Gule Palæ ved Amalienborg modtager mistænkelig pakke
Pakken skal undersøges, og derfor har politiet afspærret et område ved Amalienborg
Det Gule Palæ ved Amalienborg har modtaget en mistænkelig pakke, som skal undersøges.
Derfor har Københavns Politi afspærret et område ved Amalienborg.
Det fortæller politiets vagtchef Henrik Stormer.
Annonce
- Jeg kan bekræfte, at der er spærret af på Slotspladsen, siger han og tilføjer:
- Der er modtaget en mistænkelig pakke.
Politiet fik anmeldelsen klokken 08.54, og det har tilkaldt Forsvarets ammunitionsrydningstjeneste (EOD).
Annonce
Hofmarskallatet, Kabinetssekretariatet og Ordenskapitlet, der betjener dronning Margrethe, holder dagligt til i Det Gule Palæ.