Derfor skød politiet 36-årig

Han skal have angrebet betjente

Offentliggjort Sidst opdateret

En mand blev skudt af politiet. 

Nu oplyses det hvorfor.

En 36-årig mand blev 2. marts skudt af politiet i Agermosen i Hvidovre.

Lidt før klokken to natten til tirsdag blev København Vestegns Politi kaldt ud til villakvarteret.

Ekstra Bladet har fået aktindsigt i sagen og kan nu fortælle, at baggrunden var et forsøg på vold mod politiet "med en økse eller lignende genstand".

Politiet brugte både hunde og peberspray mod manden, men han fortsatte altså angrebet mod betjentene.

Han er derfor sigtet for vold mod politiet. 

Den 36-årige er uden for livsfare
Den 36-årige er uden for livsfare

Den Uafhængige Politiklagemyndighed, DUP, har - som det er kutyme i sager, hvor politiet skyder - overtaget sagen.

Derfor er der på nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger i sagen. 

Manden er dog uden for livsfare.

Powered by Labrador CMS