Derfor ransagede de cykelhold

Dansk politi udførte ransagning på et af Tour de France-hotellerne i København

Offentliggjort Sidst opdateret

Ransagningen af Bahrain Victorious på et hotel i Danmark kort før starten på Tour de France er et led i en større international efterforskning af mulig brug af doping i cykelsporten.

Det oplyser EU-agenturet Eurojust, der er et samarbejde mellem anklagemyndigheder på tværs af landegrænser.

Dansk politi har gennemsøgt Team Bahrain Victorious hotel i Glostrup.
Dansk politi har gennemsøgt Team Bahrain Victorious hotel i Glostrup.

- Politiet og juridiske myndigheder i Frankrig, Belgien, Spanien, Kroatien, Italien, Polen og Slovenien har stået for en koordineret indsats mod brugen af ulovlige stoffer i cykelløb.

- Derudover udførte dansk politi en ransagning på et af Tour de France-hotellerne i København. Aktionen var støttet af Eurojust og Europol, oplyses det på agenturets hjemmeside.

Mistanke om brud på reglerne

Helt præcist foregik ransagningen af Bahrain-holdet torsdag på Scandic Hotel Glostrup, der har postnummer i Brøndby, og blev foretaget af Københavns Politi.

Sagen blev åbnet af Eurojust 11. maj på anmodning af de franske myndigheder.

Anklagemyndigheden i Marseille, som står bag efterforskningen, har mistanke om brud på dopingreglerne.

Det involverer et internationalt cykelhold, der er ejet af en italiensk virksomhed, oplyser Eurojust. Navnet på cykelholdet nævnes ikke.

Her foretager Europol en ransagning af holdet.
Her foretager en ransagning af holdet.Europol

Analytisk støtte

Et hasteindkaldt møde af Eurojust blev afholdt 16. juni for at forberede en større fælles aktion i en række forskellige lande.

Europol hjalp med analytisk støtte og assisterede med udvekslinger af informationer og sendte også betjente til indsatsstederne.

Der blev foretaget ransagninger på 14 lokationer i seks lande fra 27. til 30. juni - altså fra mandag til torsdag i denne uge. Tre personer blev afhørt.

I Italien blev flere steder ransaget, og der blev beslaglagt elektronisk udstyr. Det inkluderede bærbare computere, smartphones, harddiske, medicin og kosttilskud.

Ubestemt brunt indhold

Eurojust remser fundene op i alle landene. Blandt andet lyder det således om fundene i Slovenien:

- I Slovenien blev der fundet 412 kapsler med ubestemt brunt indhold og 67 kapsler med ubestemt hvidt indhold, og en mobiltelefon blev beslaglagt ved en ransagning af et hus.

Der står intet om resultaterne af ransagningen af hotellet i Danmark.

Powered by Labrador CMS