Derfor er politiet rykket ud i kampuniform

Voldssag med melding om våben i huset

Offentliggjort Sidst opdateret

Kampklædte betjente fra Københavns Vestegns Politi er torsdag efter middag til stede ved en adresse på Humlehegnet i Taastrup.

Nu melder politikredsen ud på det sociale medie X om hvorfor betjentene er så massivt til stede.

"Vi er lige nu tilstede i forbindelse med en voldssag ved en adresse på Humlehegnet i Taastrup. Da der samtidig var melding om, at der var set skydevåben på stedet, har vi tidligere været tilstede i ret massivt antal. Der er dog ikke fundet våben på stedet'", skriver politikredsen på X.

De svært bevæbnede betjente rykkede ud til voldssagen, da der var meldinger om våben i huset.
Powered by Labrador CMS