Derfor blev lille dreng dræbt
Årelang strid bag drab på lille dreng
En årelang strid mellem et forældrepar lå bag drabet på en kun otteårig dreng i den svenske by Luleå søndag.
Det skriver den svenske avis expressen.se.
Drengens far er blevet anholdt for drabet.
Han mistede forældremyndigheden over drengen for kort tid siden efter en årelang strid med drengens mor.
Satte egne behov over drengens
Manden, der er omkring 45 år, nægter sig skyldig.
Det er kommet frem under sagen om forældremyndigheden, at faderen ikke formåede at sætte drengens behov over konflikten med moderen.
Drengen var derfor udsat for faderens vrede mod moderen, når faderen havde drengen hos sig.
Begrænset samvær
Faderen havde stadig begrænset samvær med drengen, men moderen havde gjort indsigelse mod dette.
Det var søndag aften klokken 18, at tilkaldt politi og ambulancefolk fandt den lille dreng død i en lejlighed i Luleå.