Derfor blev dansker dræbt i Tyskland

Lavthængende sol sandsynlig årsag til ulykke

Offentliggjort Sidst opdateret

En 52-årig dansk mand døde søndag aften i en voldsom ulykke i Tyskland.

Han kørte på en Harley Davidson-motorcykel, der stødte frontalt sammen med en Seat Leon.

Bilen blev ført af en 24-årig mand, og på passagersædet sad en 23-årig kvinde.

Så næppe danskeren

Bilisten kom kørende mod vest ad Hovedvej 202 mod Kiel og gjorde sig klar til at svinge til venstre ad Landevej 216 i retning mod byen Wangels.

I den modsatte køreretning kom danskeren på motorcykel og havde forkørselsret.

Ulykken skete klokken 20.10 og bilisten har ifølge politiet næppe set danskeren, fordi han fik solen lige i øjnene.

Den danske motorcyklist døde på stedet ved den voldsomme ulykke. (Arkivfoto)
Den danske motorcyklist døde på stedet ved den voldsomme ulykke. (Arkivfoto)

Bilisten kørte derfor lige ud foran danskeren, som ikke har ikke kunnet undgå ulykken.

Døde på stedet

Den 52-årige dansker blev kastet mange meter væk fra ulykkesstedet og døde med det samme.

De to i bilen fik lettere skader, der kunne behandles på stedet.

Bt.dk skriver, at den danske mand var medlem af rockergruppen Hells Angels på vej hjem fra motorcykeltræf i Slovakiet.

Powered by Labrador CMS