Der kommer mere vand fra syd

Flere steder i Jylland har der været dobbelt skybrud

Offentliggjort Sidst opdateret

De kraftige byger med lyn og torden ligger nu over den nordvestlige del af Jylland og er på vej mod nordnordvest. 

Det har DMI netop meldt ud på Twitter.

Samtidig fortæller DMI, at der syd for den sønderjyske grænse er poppet flere kraftige byger op, som er på vej mod nord.

Der er altså intet, som lige nu tyder på, at vi er ovre det værste.

Med ca. 35 mm regn på 30 minutter er Nykøbing Mors kommet med på listen over dobbelte skybrud. Desuden er der observeret skybrud i Sønderjylland og i Midtjylland.

Aldrig set noget lignende

Udover Kalundborg har der også været skybrud på Djursland. 

- En meteorologkollega på ferie i området melder, at han aldrig har set noget lignende. Foreløbige tal antyder, at der i Tirstrup Lufthavn faldt cirka 30 mm på en halv time, skriver DMI på Twitter.

I Fole ved Gram er brandvæsen, Beredskabsstyrelsen og politiet i gang med at hjælpe de mange borgere, som har fået vand ind i husene.

Åbner forsamlingshuset

- Forsamlingshuset åbnes op for de borger, der har behov for et opholdssted indtil de kan komme hjem, oplyser vagtchefen ved Syd og Sønderjyllands Politi.

Politiet forventer at vandet vil trække sig tilbage i løbet af nogle timer. Foto: Presse-fotos.dk
Politiet forventer at vandet vil trække sig tilbage i løbet af nogle timer. Foto: Presse-fotos.dk
Powered by Labrador CMS