-Der er ild i en villa
Politiet opfordrer naboer til at lukke vinduer, døre og ventilationsanlæg
OPDATERET KL. 19.09: Nordsjællands Politi skriver på Twitter: "Branden er nu slukket og vi er færdige på stedet. Præcise brandårsag pt. ukendt, men vi mistænker umiddelbart ikke, at den er påsat".
Der er fredag sidst på eftermiddagen udbrudt brand i en villa på Hjortevænget i Skibby i Frederikssund Kommune.
Det oplyser Nordsjællands Politi på Twitter.
Politiet er til stede sammen med brand og redning.
Beboere er kommet ud
Beboerne er ifølge politiet kommet ud af det brændende hus.
Da der er en del røgudvikling fra stedet, opfordres borgere, der bor i røgfanen, til at lukke vinduer og slukke eventuelle ventilationsanlæg.
Bragt til sygehuset
En enkelt beboer er bragt til hospital med ambulance med lettere forbrændinger.
Der er ifølge politiet ikke risiko for spredning til øvrige bygninger i området.