Dem vil politiet gerne tale med
Leder efter vidner til blodigt overfald
Nordjyllands Politi søger nu vidner, efter at en 34-årig mand søndag eftermiddag blev stukket med en kniv i Aalborg Vestby.
Knivstikkeriet fandt sted i en lejlighed i Suensonsgade.
Den 34-årig mand, som blev overfaldet, blev kørt på hospitalet.
Stadig alvorlig
- Mandag formiddag beskrives hans tilstand som alvorlig - men stabil, oplyser Nordjyllands Politi.
Leder af politiets efterforskning, politikommissær Kenneth Rodam fortæller:
- Vidner har set tre personer i mørkt tøj løbe fra stedet. Disse har muligvis været maskerede, med hætter eller huer.
Mørk i huden
Signalementet er sparsomt, men en af personerne beskrives som mørk i huden, oplyser politikommissæren.
Politiet efterforsker sagen som et opgør i det kriminelle miljø og har en formodning om, at offeret og gerningspersonerne har en forudgående uoverensstemmelse.