De har fundet hans lig
Liget af Chiles tidligere præsident Piñera bjærget fra ulykkesstedet
Chiles tidligere præsident Sebastián Piñera er dræbt i en helikopterulykke.
Det bekræfter Chiles indenrigsminister og Piñeras kontor ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AFP.
Ministeren tilføjer, at liget af den tidligere præsident er fundet og bjærget fra ulykkesstedet.
Fire ombord
Regeringskilder siger til det chilenske medie La Tercera, at der var fire personer om bord i helikopteren.
Ifølge La Tercera styrtede Piñeras helikopter ned i området omkring byen Lago Ranco.
Chiles nationale katastrofeberedskab, Senaprad, bekræfter ifølge Reuters, at en helikopter er styrtet ned i dette område.
To gange
Ifølge de første oplysninger fra beredskabet er én person dræbt og tre andre kvæstet.
Ulykken skete kort før klokken 15 lokal tid tirsdag, skriver mediet. Det er klokken 19 dansk tid.
74-årige Sebastián Piñera var Chiles præsident to gange. Først fra 2010 til 2014, og siden fra 2018 til 2022.