Datter kommer med øl til stoppet sprit-mor
- En af de mere pudsige sager, siger vagtchef
En episode med en stoppet spritbilist har fået selv politiet til at ryste opgivende på hovedet.
Syd- og Sønderjyllands Politi fik mandag aften en melding om en spritbilist.
- En kvinde var kørt i grøften på Ribevej ved Vojens, siger Bjørn Pedersen, vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, til Newsbreak.dk.
Personer på stedet fortalte til vagtcentralen, at kvinden sandsynligvis var fuld.
- Så vi bad dem om at sørge for, hun blev på stedet og ikke drak noget, siger Bjørn Pedersen.
Fra alkohol til alkometer
Det gjorde kvinden. Som dog fik et enkelt besøg, mens der blev ventet på etaten.
- Ja, hendes datter kom med en øl til hende, siger vagtchefen.
Politiet ankom - og stoppede den 62-årige kvinde, før hun fik sat flasken til munden.
Betjentene gav hende i stedet et rør, hun kunne forme sin læber om.
- Hun blæste alkometret over det tilladte, siger Pedersen.
Hun blev taget med til en blodprøve.
- Det er en af de mere pudsige sager, siger Bjørn Pedersen.
Vojens: Don't drink and drive. Bil kørt i grøften på Ribevej. Vidner oplyser at den kvindelige fører virker fuld. Mens hun tilbageholdtes kom en datter til stedet med en øl til hende. Den fik hun dog ikke. 62 årig kvinde anholdt til blodprøve og afhøring. Vagtchefen. #politidk pic.twitter.com/PML2FP5NBZ
— Syd- og Sønderjyllands Politi (@SjylPoliti) October 11, 2021