"Datter" fupper mor til at overføre større beløb

Faldt for klassisk svindel

Offentliggjort

En kvinde fra Nordjylland faldt onsdag for et klassisk svindelnummer.

Det fremgår af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi.

Kvinden anmeldte, at hun var blevet snydt online.

”Mor, jeg mangler en ny telefon”

Kvinden havde fået en sms fra en person, der udgav sig for at være hendes datter.

”Datteren” forklarede, at hun havde mistet sin telefon, og manglede penge til en ny og spurgte moderen om hjælp.

Kvindens rigtige datter var på ferie, og det virkede sandsynligt for hende, at datteren kunne have mistet sin telefon.

Så hun overførte penge til svindleren.

Nordjyllands Politi noterer uden at være nøjagtig, at kvinden overførte et "højere" beløb.

Powered by Labrador CMS