Danmark scorer højest af alle

World Justice Project har i sin årlige rapport igen placeret Danmark øverst, når det gælder retssikkerhed

Danmark er verdens bedste retsstat, vurderer organisationen World Justice Project i sin årlige rapport. (Arkivfoto)
Danmark er verdens bedste retsstat, vurderer organisationen World Justice Project i sin årlige rapport. (Arkivfoto)
Ritzau Info
Offentliggjort Sidst opdateret

Danmark har verdens bedste retsstat.

Det mener den uafhængige organisation World Justice Project, der i sin årlige rapport igen har Danmark placeret bedst af 139 lande i sit "Rule of Law Index".

Det skriver Domstolsstyrelsen i en pressemeddelelse.

At Danmark får førstepladsen er ikke nyt. Det er syvende år i træk, at det sker.

Med en samlet score på 0,90 ud af den maksimale 1 på i alt otte parametre har Danmark opnået samme score som i 2020.

- Jeg er rigtig stolt over, at rapporten igen i år viser, at Danmark samlet set har verdens bedste retsstatsgarantier. Danmarks Domstole arbejder dagligt for at opretholde den høje kvalitet i retsstaten, som er en hjørnesten i det danske samfund, siger Merethe Eckhardt, udviklingsdirektør i Domstolsstyrelsen, i pressemeddelelsen.

Scorer højest af alle

Danmark scorer højest af alle lande på fem af de otte parametre heriblandt fundamentale rettigheder, manglende korruption og civilret.

I den samlede score er Danmark efterfulgt af de andre nordiske lande Norge, Finland og Sverige.

Globalt set er der dog ikke fremgang for retssikkerheden.

74,2 procent af landene har oplevet en nedgang i retssikkerhedsgarantier det seneste år.

Kun 25,8 procent har oplevet fremgang.

Stor nedgang

Værst er det gået i Hviderusland og Myanmar siden 2020, der har oplevet størst nedgang.

Helt i bund ligger Cambodja, Venezuela og Den Demokratiske Republik Congo.

- Forhåbentligt viser vi også et godt eksempel, sammen med andre ligesindede lande, i kampen for retsstatsgarantierne i Europa og globalt, siger Merete Eckhardt.

I EU er det Polen og Ungarn, der har haft størst tilbagefald i retssikkerheden det seneste år.

World Justice Project's indeks er baseret på over 138.000 husstandsundersøgelser og 4200 ekspertundersøgelser i de 139 lande.

Forskellen på dansk og amerikansk højesteret

Læs om de to forskellige systemer her:

Udpegningen af dommere:

* USA: Udpegningen sker fra politisk side. Præsidenten nominerer en dommer til posten, og kandidaten skal efterfølgende godkendes af Senatet.

* Danmark: Et uafhængigt dommerudnævnelsesråd indstiller én person til stillingen som højesteretsdommer. Rådet består af en højesteretsdommer, en landsdommer, en byretsdommer, en advokat, en repræsentant indstillet af Dansk Folkeoplysnings Samråd og en indstillet af Kommunernes Landsforening.

Højesteretskandidaten udpeges først til en prøvesag for Højesteret med henblik på udnævnelse. Justitsministeren skal efterfølgende følge rådets indstilling og udpege pågældende.

Højesterets indflydelse:

* USA: Den amerikanske højesteret har haft en lang række prøvelser af, om love er i strid med forfatningen. Den har i flere sager tilsidesat lov, hvor det ikke på forhånd har været særlig klart, om loven var i strid med forfatningen.

Et af de mest omtalte eksempler er en afgørelse fra 1973, hvor et flertal i Højesteret kom frem til, at en lov, der kriminaliserede abort, var i strid med forfatningens ”right to privacy”.

* Danmark: Den danske højesteret har derimod en mere forsigtig linje i forhold til at tage stilling til, om love strider mod grundloven. Der er kun få eksempler på, at Højesteret har fundet, at en lov ikke lever op til grundlovens krav.

Kilde: Domstolsstyrelsen og professor i jura Michael Hansen Jensen fra Aarhus Universitet.
jura krim
Powered by Labrador CMS