Cyklist torpederet af rådyr

Hastet på hospitalet

Offentliggjort

En 49-årig mand fra Glumsø på Sydsjælland er kommet til skade i en bizar ulykke.

Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

Manden  kom kort før klokken 19 torsdag aften cyklende ad Åbovej i Herluflille og passede sig selv.

Angrebet

Men ud af det blå kom et rådyr pludselig springende ud mod manden fra siden og torpederede ham.

Den 49-årige kunne ikke nå at reagere på det uventede angreb og væltede på cyklen.

Han måtte til behandling for sine skader - knubs - på Slagelse Sygehus.

Rådyret løb uskadt videre efter ninja-angrebet på cyklisten.

Så pas på derude i naturen - farerne lurer, hvor man mindst venter det og fra uventet kant.

Powered by Labrador CMS