Annonce
Cyklist kæmper for sit liv
45-årig mand er i kritisk tilstand efter han blev påkørt af en personbil i Indre København tirsdag morgen
Efter en trafikulykke tirsdag morgen er en 45-årig mand i kritisk tilstand.
Manden kom kørende på cykel og blev påkørt af en personbil i Indre København.
Det oplyser Michael Andersen, som er vagtchef ved Københavns Politi tirsdag aften.
Annonce
Ulykken skete ved nitiden tirsdag morgen i krydset mellem Sølvgade og Øster Voldgade.
- Vi modtog anmeldelsen om ulykken klokken 09.36, og herefter blev manden kørt på Rigshospitalet til behandling, siger vagtchefen.
Fortsat kritisk
Annonce
Tirsdag aften er den 45-årige mand fortsat i kritisk tilstand, oplyser politiet.
Michael Andersen oplyser, at bilisten vil blive fremstillet i dommervagten onsdag.
Men han kan ikke oplyse, hvad bilisten er sigtet for.