Annonce
Cyklist hårdt kvæstet
Ramt af bil, da han svingede ud på kørebanen
En mandlig cyklist er blevet hårdt kvæstet ved en trafikulykke i Frederikshavn.
Vagtchef Ole Buus oplyser til Newsbreak.dk, at den 62-årige mand svingede ud foran en bil og blev ramt.
- Manden er i kritisk tilstand. Han har kvæstelser i hovedet og på kroppen. Han er kørt på hospitalet, hvor han er lagt i kunstigt koma, oplyser vagtchefen.
Annonce
Helt umotiveret
Manden kom ved 18-tiden mandag kørende på cykelstien ved Kirkevej og Hjørringvej, da han helt umotiveret svingede ud på kørebanen.
- Han bar ingen cykelhjelm, oplyser vagtchefen.