Cyklist dræbt i trafikulykke
En cyklist er blevet dræbt i en højresvings-ulykke
Opdateret 19.23: Så er der igen åben for trafik på Bernstorffsgade i København.
Tirsdag eftermiddag er en cyklist blevet dræbt ved Bernstorffsgade i en trafikulykke i København.
Det oplyser Københavns Politi til Newsbreak.dk.
- Der er en lastbil og en cyklist, der er impliceret i en højresvingsulykke, og cyklisten er afgået ved døden, siger vagtchefen hos Københavns Politi.
Han fortæller, at det skete 17.42.
Politiet kan ikke udtale sig om køn eller alder på afdøde.
De skal have underrettet de pårørende.
Ulykken er altså sket ved Bernstorffsgade i centrum af København. Der er blevet spærret for trafikken ved Polititorvet og ned til Kalvebod Brygge.
Politiet er i gang med at undersøge omstændigheder ved ulykken.
- Det kan komme til at tage et stykke tid, siger Henrik Svejstrup.
Han opfordrer trafikanter til at finde en alternativ rute.
De pårørende er endnu ikke blevet underrettet.