Cyklist død efter ulykke

Ramt af lastbil

Ulykken gav massiv kø på Hovedvejen fra Struer mod Thisted.
Ulykken gav massiv kø på Hovedvejen fra Struer mod Thisted.
Offentliggjort Sidst opdateret

Den mandlige cyklist, der lørdag ved middagstid blev ramt af en lastbil på Hovedvejen fra Struer mod Thisted, er lørdag aften død af sine kvæstelser.

Det oplyser vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, Anders Olesen, til Ritzau.

Den afdøde mand, der er 72 år gammel, blev efter ulykken bragt til sygehuset.

Men hans liv stod altså ikke til at redde.

Den 72-årige mand kommer fra Nordsjælland.

Måske et vindstød

De to trafikanter kørte i samme retning.

Måske kan et vindstød have bragt cyklisten ud foran bilen, lyder et foreløbigt bud på en årsag til ulykken.

Som følge af påkørslen blev vejen spærret for trafik, skriver Dagbladet Holstebro Struer.

Powered by Labrador CMS