Coronapas virker ikke på disse telefoner
Der har været problemer siden fredag
Opdatering: Nu virker coronapasset også på android-telefoner.
Det oplyser Lisbeth Nielsen, direktør i Sundhedsdatastyrelsen, søndag aften på Twitter.
Der har siden fredag været problemer med den seneste version af coronapasset til android-telefoner.
Det oplyser Sundhedsdatastyrelsen.
Sundhedsdatastyrelsen og vores leverandør er derfor ved at være klar med en opdatering af appen i Google Play.
"Vi forventer, at den kan hentes ned i løbet af i aften, og at det vil løse problemerne, der har været med at bruge coronapas-appen på android-telefoner", skriver Sundhedsdatastyrelsen.
Hvis du oplever problemer med dit pas på en android-telefon, er det vores anbefaling, at du, indtil appen er opdateret igen, bruger dit coronapas på enten Min Sundhed-appen og Sundhed.dk
Den fejlramte version af appen hedder version 1.4.4.
"Den nye version hedder 1.4.5, og det er den, du derefter skal installere på din Android-telefon", oplyser styrelsen.