Annonce
Cigaret stikker ild i mand
Lægehelikopter sendt til stedet
Opdatering kl. 1910: Mandens tilstand er kritisk. Han er indlagt.
Der er mandag gået ild i en 86-årig mand på et ældrecenter. Det fortæller en vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi til B.T.
- Det er en ældre beboer, som har siddet på en terrasse, og formentlig i forbindelse med rygning er der gået ild i ham.
Annonce
- Så bemærker personalet, at der er gået ild i ham, og de forsøger at slukke ham, og samtidig slår de alarm, siger vagtchefen til Ritzau.
Stor udrykning
Politiet modtog anmeldelsen klokken 16.48, og både ambulance, brandvæsen og en lægehelikopter blev sendt til stedet.
Annonce
Politiet kan kort før klokken 18 ikke sige noget om mandens tilstand. Hans pårørende er ifølge B.T. underrettet.
Der er tale om ældrecenteret Carolineparken i Varde.