Byrådsmedlem meldt for tyveri

Kommunen har anmeldt ham

Offentliggjort

Suleman Naim, der er byrådsmedlem i Gladsaxe Kommune, er blevet politianmeldt for tyveri af et større pengebeløb.

Det skriver eb.dk.

Det er Gladsaxe Kommune, der står bag den opsigtsvækkende anmeldelse.

Suleman Naim nægter, at han har begået tyveriet.

Suleman Naim er meldt til politiet af Gladsaxe Kommune, hvor han sidder i kommunalbestyrelsen.

Større beløb

Der er tale om, at byrådsmedlemmet angiveligt har stjålet et pengebeløb fra spillestedet Richter, som han har siddet i bestyrelsen for.

Naim har tidligere siddet i byrådet for Lokallisten Gladsaxe. Han blev i august hældt ud af partiet - dog ikke i forbindelse med politianmeldelsen.

Politiet afgør det

Borgmester Trine Græse bekræfter, at kommunen har anmeldt Suleman Naim til politiet.

- Vi har gjort lige præcist det, vi skulle, og så er det politiet, der afgør, om det skal for en dommer, siger borgmesteren til eb.dk.

Powered by Labrador CMS