Bygning i flammer efter grillaften
Det var formentlig gløder fra en grill, som var årsagen til, at et tag brød i brand
Et stråtækt tag stod onsdag aften i flammer på Klintvej i Nykøbing Sjælland.
Det bekræfter Midt- og Vestsjællands Politi over Nyheder.dk.
- Det er formentlig en grill, der har stået for tæt på bygningen, og så har det grebet fat i stråtaget på hus. Og så går det stærkt, siger vagtchef Boje Rasmussen til Nyheder.dk.
Annonce
Omfattende skader
Ifølge ham er der sket omfattende skader på bygningen, men ingen er kommet til skade.
Endnu står det ikke klart, om nogen er blevet sigtet på stedet i forbindelse med branden.
Annonce
- Generelt set kan man sige, at der kan blive rejst sigtelser for beredskabsloven, hvis man har udvist uagtsomhed og burde have vidst, at det var farligt, fortæller vagtchefen.
Politiet er ikke længere på stedet og branden skulle være under kontrol.