Butikstyv løb med besynderlig vare
Det var ikke, hvad man normalt ville regne for tyvekoster, hun stak af med
Parfumer, mærkevarer og selv kaffe er ofte det butikstyve går efter, når de ribber en butik.
Det var dog helt andre tanker, en 64-årige kvinde gik med, da hun mandag eftermiddag forlod en butik i Rønnede nær Faxe.
Sådan skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.
Fik mistanke
Medarbejdere i butikken havde en mistanke om, at der var gemt varer i kvindens indkøbsvogn, og da hun forlod parkeringspladsen i sin bil, blev hendes nummerplade noteret ned.
Og det blev da også til en tilståelsessag fra kvinden, da hun åbnede døren for en patrulje, som ville konfrontere hende med påstanden.
Erkendte tyveri
Her erkendte hun, at hun havde stjålet forskellige pålægsvarer til en samlet værdi på 200 kroner.
Hun blev derfor sigtet for butikstyveri
Hvorfor kvinden skulle bruge så meget pålæg, fremgår ikke af rapporten.