Brostrøm: Tilbage med coronapasset

Det anbefaler han både til politikere og folketing

Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm har en klar anbefaling
Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm har en klar anbefaling
Offentliggjort Sidst opdateret

Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen, anbefaler politikerne at genindføre krav om coronapas.

Det siger han til TV 2.

- Min anbefaling går til politikere og folketing, fordi det er nogle politiske beslutninger, siger Søren Brostrøm til TV 2.

- Sundhedsfagligt ser jeg det som en mulighed på caféer, restauranter, koncerter og natteliv. Det vil være en god idé på dette tidspunkt.

Han siger videre, at han er bekymret over sundhedssektorens manglende robusthed.

1. september blev coronapasset fjernet fra eksempelvis barer og restauranter samt indendørs kultur- og idrætsarrangementer.

Direktøren vil have coronapasset tilbage.
Direktøren vil have coronapasset tilbage.

Torsdagens smittetal:

Der er yderligere 2598 nye coronasmittede i Danmark.

Det viser den daglige opdatering fra Statens Serum Institut (SSI) torsdag.

De 2598 smittetilfælde er det højeste på et døgn indtil videre i år.

Man skal således tilbage til 20. december 2020 for at finde et højere tal.

De 2598 smittetilfælde er fundet blandt 131.164 foretagne PCR-prøver, der er de prøver, hvor man podes i svælget.

Stor stigning

Antallet af foretagne prøver ligger en del over den seneste tid.

For at finde et tilsvarende højt tal skal man tilbage til i sommer.

På landets sygehuse er der torsdag 246 personer indlagt med corona. Det er 18 færre end onsdag.

Der er registreret fem nye coronarelaterede dødsfald.

Powered by Labrador CMS