Brød ind hos fængslet spionchef

Mystisk og hemmeligholdt indbrud hos Lars Findsen

(ARKIV) Lars Findsen, chef for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) .
Offentliggjort Sidst opdateret

Mens chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste Lars Findsen har siddet fængslet i dybeste hemmelighed, har der været indbrud i hans private hjem nord for København.

Det afslører Ekstra Bladet.

Indbruddet fandt sted den 19. december - altså på et tidspunkt, hvor kun en meget lille kreds kendte sig fængslingen af Lars Findsen. Gerningsmændene er muligvis kommet ind gennem en ulåst kælderdør, skriver eb.dk.

Vil intet sige

Ifølge Ekstra Bladet er det uklart, hvad politiet har foretaget sig i sagen - eller hvad der i givet fald er blevet stjålet.

Hverken Nordsjællands Politi eller Lars Findsens advokat, Lars Kjeldsen, ønsker at kommentere de opsigtvækkende oplysninger overfor Ekstra Bladet.

Lars Findsen har i over en måned siddet varetægtsfængslet for at have lækket dybt alvorlige oplysninger til pressen.

Hemmelige oplysninger

Hvilke oplysninger - og i givet fald hvor skadelige de er - er ikke tilgængelige for offentligheden, da retsmøderne i sagen er foregået bag dobbelt lukkede døre.

Lars Findsen nægter sig skyldig og betegner anklagerne mod ham som vanvittige.

Powered by Labrador CMS