Brød forbud: 300 festede løs til bryllup

Det var i strid med coronareglerne at holde stor bryllupsfest i et forsamlingshus

Politiet måtte lukke en bryllupsfest med op imod 300 gæster i et forsamlingshus. (Arkivfoto).
Politiet måtte lukke en bryllupsfest med op imod 300 gæster i et forsamlingshus. (Arkivfoto).
Offentliggjort Sidst opdateret

Var du gæst? Så hører Newsbreak.dk gerne fra dig

Op imod 300 gæster overtrådte coronarestriktionerne mandag aften, da de deltog i en stor bryllupsfest i et forsamlingshus i Brabrand i Aarhus.

Mandag eftermiddag fik politiet nys om bryllupsplanerne, så om aftenen rykkede en patrulje ud og satte en stopper for festlighederne.

Det skriver Østjyllands Politi i sin døgnrapport. 

Ifølge de gældende coronaregler skal forsamlingshuse og kulturhuse holde lukket frem til den 17. januar, så bryllupsfesten var altså i strid med reglerne. 

Sigtes nogen?

Politibetjentene gav bryllupsgæsterne besked om, at festen skulle slutte, hvilket blev efterkommet. 

Gæsterne forlod festen i god ro og orden.

Det skal nu vurderes, om der er grundlag for at sigte nogen for overtrædelse af coronareglerne.

Newsbreak.dk har forgæves forsøgt at kontakte Østjyllands Politi med henblik på at spørge, hvorfor det er uvist, om nogen sigtes for brud på coronareglerne. 

Var du gæst? Så hører Newsbreak.dk gerne fra dig

Powered by Labrador CMS