Brandfolk kunne ikke redde kollegas familie
Brandmanden og hans familie er savnet er voldsom brand
En familie på to voksne og to børn frygtes døde i en ødelæggende og hærgende husbrand.
Det skriver VG.
Natten til mandag fik brandvæsen og politi de første meldinger om branden i Svelvik i Drammen i Norge.
Da brandfolkene nåede frem, var træhuset overtændt. Det lykkedes ikke at få bugt med flammerne og klokken 5 mandag morgen var huset totalt udbrændt.
En af de savnede efter branden er ansat i det lokale brandvæsen.
- Det er en frygtelig tragedie. En familie på fire er savnet og en af vore ansatte er en af dem, siger Torgeir Andersen, brandchef i Drammensregionens brandvæsen.
Kolleger rykkede ud
Ifølge ham er er Svelvik et lille lokalsamfund, hvor flere ansatte i brandvæsenet bor i det område, hvor branden fandt sted.
Der var da også flere af den savnedes kolleger blandt de brandfolk, der forsøgte at slukke branden.
- Dagen har været fyldt med sorg og uvirkelige følelser. Hele situationen er uvirkelig, siger brandchefen.
På grund af varmen har de stadig ikke været muligt at lave brandtekniske undersøgelser.
Der er altså stadig ikke fundet lig efter branden.
Kriseberedskab
De to børn, der også savnes, er begge mindreårige. Drammen Kommune har iværksat kriseberedskab.
Skolen, hvor børnene går på, får hjælp af kommunen til at håndtere situationen.
- Det er et lille samfund, hvor de fleste kender hinanden. Sådan en brand berører hele lokalsamfundet. Derfor er det vigtigt, vi tager hånd om hinanden, siger kommunens talsmand, Monica Myrvold Berg.