Brand sænker tre lystbåde

Tre både udbrændte og to andre fik brandskader ved en voldsom brand sent torsdag eftermiddag

Offentliggjort Sidst opdateret

En brand i en båd i Kastrup Lystbådehavn udviklede sig torsdag voldsomt, da branden spredte sig til fire andre både.

Det oplyser Københavns Politi, der fik alarmen om branden kort efter klokken 17.

Branden udviklede en kraftig sort røg, der kunne ses på stor afstand. Den drev ud over vandet og var ikke til fare for nogen.

Hovedstadens Beredskab oplyste tidligere på Twitter, at der kom flere meldinger om den branden i lystbådehavnen i Kastrup.

Branden udsendete kraftig røg
Branden udsendete kraftig røg
Den voldsomme brand bredte sig til flere både
Den voldsomme brand bredte sig til flere både

Tre både udbrændte, mens to andre fik brandskader. 

To af de udbrændte både er sunket.

Årsag ukendt

Først på aftenen er branden slukket, men politiet kan ikke sige noget om brandårsagen.

- Det må brandteknikernes undersøgelser vise, siger politiets vagtchef Espen Godiksen.

Området omkring de brændte både er afspærret og vil være det, indtil teknikerne har lavet deres undersøgelser. De ventes at gå i gang mandag.

De berørte bådejere er blevet underrettet om branden.

Ifølge beredskabsoversigten over alarmer blev brandvæsenet tilkaldt klokken 17.10.

Powered by Labrador CMS