Brand i stald med 2.000 smågrise

Ilden er brudt igennem taget

Offentliggjort Sidst opdateret

Brandfolk og politi er torsdag aften til stede ved en svinebesætning på Hestlundsvej  i Bording.

Der er udbrudt brand i en stald med 2.000 smågrise og 200 søer.

- Ilden er brudt gennem taget, og det har ikke været muligt for brandvæsenet at komme ind i bygningen endnu, siger vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi, Ole Vanghøj, til Nyheder.dk.

Dyrlæge tilkaldt

- Vi har tilkaldt en dyrlæge, der skal vurdere dyrenes tilstand og hvad der skal gøres, når det en gang er muligt at komme ind i stalden, siger Ole Vanghøj.

Meldingen om branden kom klokken 20.35.

Der er endnu ingen oplysninger om, hvordan branden måtte være opstået.

Klokken 21.28 skriver Midt- og Vestjyllands Politi på X, at branden nu er slukket.

Der efterslukkes og udluftes i stalden, og den tilkaldte dyrlæge skal derefter vurdere de mange dyrs tilstand.

Powered by Labrador CMS