Annonce
Brand i nat: Person fundet død
Politiet går nu i gang med at efterforske branden
En brand i en lejlighed i Telemarksgade i København S har kostet en person livet.
Det bekræfter vagtchef ved Københavns Politi, Martin Kajberg, over for TV 2.
Politiet går nu i gang med at undersøge årsagen til branden.
Annonce
Formentlig ingen forbrydelse
På forhånd er der dog intet, der indikerer, at der skulle være tale om en forbrydelse.
Politiet siger til tv-stationen, at man på nuværende tidspunkt ikke kan oplyse yderligere i sagen.