Brand i nat: 47 evakueret

Politiet er tirsdag morgen fortsat til stede efter brand i lejlighed, da strafbart forhold ikke kan udelukkes

Offentliggjort Sidst opdateret

47 personer blev natten til tirsdag evakueret på grund af en brand i en lejlighed på Gudrunsvej i den aarhusianske bydel Gellerup.

Det oplyser Østjyllands Politi i et opslag på det sociale medie X.

- Ingen personer er kommet til skade i branden, som er slukket nu, lyder det fra politiet omkring klokken 04.30.

Er fortsat til stede

Østjyllands Politi er fortsat til stede på adressen, da et strafbart forhold ikke kan udelukkes.

- Vi afventer, at brandefterforskere skal undersøge stedet, lyder det fra Østjyllands Politi.

Én person er efterfølgende blevet genhuset.

Politiet, som på nuværende tidspunkt ikke har yderligere oplysninger om sagen, fik en anmeldelse om branden klokken 00.52.

ØSTJYLLANDS POLITI

Østjyllands Politi dækker Randers, Norddjurs, Syddjurs, Favrskov, Aarhus, Odder og Samsø kommuner.

Østjyllands Politi har fire geogragiske enheder:

  • Hovedpolitistationen i Aarhus
  • Politistationen i Aarhus Vest
  • Politistationen i Randers
  • Politistationen i Grenaa.

Herudover er der seks lokalpolitistationer i Ebeltoft, Rønde, Allingåbro, Hammel, Hadsten og Odder samt en lokalbetjent på Samsø.

Retskredse og arresthuse

Østjyllands Politi er dækket af to retskredse i Aarhus og Randers, hvor der også er arresthuse.

Kilde: Østjyllands Politi
Powered by Labrador CMS