Brand i Elgiganten er slukket

Søndag eftermiddag udbrød der brand i en Elgiganten i Vejle

Offentliggjort Sidst opdateret

Den brand, som udbrød søndag eftermiddag i Elgiganten i Vejle, er blevet slukket.

Det skriver Trekantområdets Brandvæsen på det sociale medie Twitter.

Da branden udbrød søndag eftermiddag opfordrede Sydøstjyllands Politi borgere til at lukke døre og vinduer.

Der lød også en opfordring til at holde sig væk fra branden. 

En mørk røgsøjle

Branden udviklede ifølge Vejle Amts Folkeblad en mørk røgsøjle, som kunne ses i området.

Avisen skriver, at branden umiddelbart er startet på en terrasse på taget, men at den også spredte sig til forretningens indgangsparti.

En tagbrand

Politiet oplyste ikke, hvor meget der var spærret af i forbindelse med branden.

Men ifølge Vejle Amts Folkeblad var Damhaven afspærret fra Enghavevej til Boulevarden.

Trekantområdets Brandvæsen skriver på Twitter, at der er tale om en tagbrand.

Det ryger kraftigt fra branden - politiet opfordrer folk til at holde sig væk.
Det ryger kraftigt fra branden - politiet opfordrer folk til at holde sig væk.

SYDØSTJYLLANDS POLITI

Sydøstjyllands Politi servicerer cirka 490.000 borgere i de syv kommuner Skanderborg, Horsens, Hedensted, Vejle, Fredericia, Kolding og Billund.

Kommunerne er fordelt over to regioner, Region Midtjylland og Region Syddanmark.

Politikredsens areal er på ca. 4.000 km2 fra Galten i nord til Christiansfeld i syd og fra Sdr. Omme i vest til Endelave i øst.

Politikredsen tæller omkring 840 medarbejdere, der udover politiuddannede også tæller jurister, kontorpersonale, analytikere, kommunikationsfolk og andre relevante fagligheder.

Sydøstjyllands Politi har et årligt budget på ca. 480 mio. kr.

Kilde: Sydøstjyllands Politi
Powered by Labrador CMS