Brand i børneværelse: Pludselig opstod flammer

Familie kørt på sygehuset

Offentliggjort Sidst opdateret

En familie i Østbirk sydvest for Skanderborg, fik sig noget af en forskrækkelse, da der pludselig stod flammer ud af en el-radiator på Børneværelset.

- Vi får branden anmeldt klokken 13.06. Pludselig stod flammerne ud fra en el-radiator. Heldigvis blev branden hurtigt slukket og der er kun sket skade på børneværelset, fortæller vagtchef Jørn Bystrup, Sydøstjyllands Politi, til Newsbreak.dk.

Umiddelbart er ingen kommet alvorligt til skade. 

Ambulancerne i brug

Men ambulancerne kom alligevel i brug, da personer fra husstanden skulle køres til tjek på sygehuset efter at have indåndet noget røg fra branden.

- Det skete i forsøget på at redde ting fra det brændende værelse, forklarer vagtchefen.

Ifølge vagtchefen er fejlen i el-radiatoren opstået i forbindelse med noget fejlstrøm.

De to ambulancer i brug, da personer fra familien skulle køres til tjek på sygehuset.
De to ambulancer i brug, da personer fra familien skulle køres til tjek på sygehuset.
Powered by Labrador CMS