Annonce
Brand: Forbipasserende slog alarm
Blev kaldt til brand i nat
Natten til tirsdag opdagede forbipasserende kraftig røg fra Føtex på Nørrevænget i Silkeborg.
Det skriver TV MidtVest.
Det betød, at Midtjysk Brand og Redning samt Midt- og Vestjyllands Politi blev tilkaldt, og det viste sig, at branden opstod i bageriet.
Annonce
I bageriet
- Det er omkring ovnen, og så er der nogle udluftningsrør, som gør, at ilden får fat i taget, fortæller vagtchef Simon Skelkjær.
Brandfolkene fik hurtigt kontrol over situationen, og Føtex forventer at åbne som normalt, selvom skadernes omfang endnu er ukendt.