Brager ind i hus

En ung mand mistede herredømmet over sit køretøj

Offentliggjort Sidst opdateret

En varebil hamrede onsdag aften ind i en husmur.

Det oplyser Østjyllands Politi. 

Uheldet skete klokken 22.27 på Udbyhøjvej i Randers. 

- En 20-årig mand mister herredømmet over bilen og rammer en kantsten, siger Jakob Christiansen, kommunikationsrådgiver ved Østjyllands Politi, til Newsbreak.dk.

Det får ham og bilen til at fortsætte ind i gavlen på huset.

Ingen personer kom til skade ved uheldet, oplyser kommunikationsrådgiveren.

Powered by Labrador CMS