Brager frontalt sammen

Der var flere ting galt, da en bilist endte i modsat kørebane

Offentliggjort Sidst opdateret

Det gik voldsomt for sig, da to biler tirsdag aften endte front mod front.

Mindre interessant blev det dog ikke, da politiet valgte at gennemgå den ene bil. 

Tirsdag aften kl. 23.15 blev Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi kaldt ud til en færdselsuheld på Tårnborgvej i Korsør. 

- Den ene part, som fører en personbil, kører i sydlig retning, og efter man passerer et helleanlæg, får man formentlig ikke rettet ordentligt op, siger vagtchef Joy Haensel til Newsbreak.dk.

Sammenstødet betød, at den ene bil mistede et hjul og et hjulophæng.

Begge førere blev kørt på skadestuen for at blive tilset, men uden tegn på egentlige skader.

Narko og våben

Den ene fører gjorde sig dog mistænkelig efter påkørslen, og politiet valgte derfor at foretage en test med narkometer på stedet. 

- Vores skøn på baggrund af dette er, at det der er tale om kørsel med euforiserende stoffer, siger vagtchefen. 

Man valgte derfor at ransage førerens køretøj, og her gjorde betjentene et bemærkelsesværdigt fund. 

- Her fandt man i køretøjet to knive og en økse uden anerkendelsesværdigt formål. Det vil føreren blive sigtet for, ligesom føreren kørte uden kørekort, fortæller vagtchefen. 

Powered by Labrador CMS