Bragede ind i familie og stak af

En hundepatrulje har ledt efter flugtbilisten - men han er fortsat på fri fod

Offentliggjort Sidst opdateret

En bilist tog flugten efter en alvorlig ulykke i krydset ved Hasle Ringvej og Paludan Müllers Vej i Aarhus mandag aften. 

En familie - bestående af en 41-årig mand, en 40-årig kvinde og en 14-årig pige - blev ramt af en bil, da de kom kørende ad Paludan Müller Vej i sydøstlig retning.

Det skriver TV2 Østjylland.

- Personen kører formentligt frem for rødt. Det fortæller vidner, siger Chris Mose, vagtchef ved Østjyllands Politi, til mediet. 

Stak af til fods

Bilisten, som havde påkørt familien, flygtede efterfølgende til fods. 

En hundepatrulje har søgt efter flugtbilisten, men det er endnu ikke lykkedes at finde frem til ham. 

Tirsdag skal politiet have fat på bilens ejer, men det kan være svært at bevise, om han har siddet bag rattet eller ej, lyder det fra vagtchefen. 

Hele familien slap uskadte fra den alvorlige trafikulykke. 

Politiet rykkede ud til ulykken klokken 22.34. 

En familie blev ramt af en bil, da de kom kørende.
En familie blev ramt af en bil, da de kom kørende.
Bilisten flygtede til fods efter den alvorlige trafikulykke.
Bilisten flygtede til fods efter den alvorlige trafikulykke.
Det er endnu ikke lykkedes politiet at finde frem til flugtbilisten.
Det er endnu ikke lykkedes politiet at finde frem til flugtbilisten.
Powered by Labrador CMS