Annonce
Bragede gennem gulvet i hus
Han styrtede hele vejen ned til kælderen
Det endte grueligt galt for en særdeles uheldig tømrer, da han arbejdede i et hus på Bennebovej i Mørkøv nær Holbæk.
Den 28-årige mand var i fuld gang med at udføre sit tømrerarbejde mandag formiddag, da han pludselig faldt gennem husets gulv.
Det skriver Midt- og Vestjællands Politi i deres døgnrapport.
Annonce
Manden styrtede hele vejen ned til kælderen i huset.
Mistede bevidstheden
Han mistede bevidstheden i forbindelse med faldet.
Annonce
En ambulance blev tilkaldt, og den tilskadekomne blev kørt til behandling på sygehuset.
Tilkaldte Arbejdstilsynet
Politiet tilkaldte Arbejdstilsynet, som gennemgik ulykkesstedet.
Myndighederne skal nu afklare, om der er sket brud på arbejdsmiljøloven.
Den 28-årige er sluppet fra ulykken uden alvorlige skader.