Annonce
Brændt helt ned
Et stråtækt hus på Bårdesøvej nord for Otterup på Fyn er natten til fredag næsten blevet helt ædt af flammerne
Det er ikke meget, der er tilbage af det stråtækte hus på Bårdesøvej nord for Otterup på Fyn, der natten til fredag brød ud i lys lue.
Det bekræfter Lars Denholt, vagtchef ved Fyns Politi, fredag morgen over for Fyens.dk.
- Det var overtændt, og ilden var brudt igennem taget, siger han.
Annonce
Branden blev anmeldt klokken 02.35.
Beboere var kommet ud
Da brandfolkene ankom var husets to beboere kommet ud af den brændende bygning.
Annonce
- En ambulance har tilset de to personer i huset for eventuel røgpåvirkning. Men der er ikke skrevet, at de er taget med til videre undersøgelse, siger Lars Denholt til Fyens.dk.
Brandårsagen er indtil videre ukendt.