Bortfører havde huset fuld af dukker
En mand er sigtet for at bortføre den fireårige pige
En 36-årig mand er sigtet for at have bortført den fireårige Cleo Smith, som onsdag blev genforenet med sine forældre.
Det skriver BBC.
Ifølge Sydney Morning Herald er der tale om en mand, som kun går under navnet Mr. Kelly. Han havde ifølge det australske medie et helt rum kun fyldt med dukker.
- Lyset var tændt, og hun sad og legede med noget legetøj. Jeg tror, at det er alt, jeg vil sige. Dette er stadig et anliggende, som skal igennem retssystemet, siger senior sergent Cameron Blaine ved Western Australian Police Force ifølge mediet.
Underlig opførsel
Naboer fortæller, at de har oplevet, at manden har opført sig underligt siden Cleo forsvandt. Det var angiveligt også et tip, der var årsagen til, at hun blev fundet.
Cleo Smith dukkede op 17 dage efter hun forsvandt fra en campingtur med forældrene, hvor hun blev taget ud af familiens telt.