Boris Becker i fængsel

Han er dømt for at skjule værdier

Offentliggjort Sidst opdateret

Boris Becker skal i fængsel for at skjule værdier.

Den tidligere tennisspiller Boris Becker er idømt to og et halvt års fængsel, efter at tyskeren er kendt skyldig i at have skjult værdier i forbindelse med sin konkurs i 2017. 

Det skriver flere nyhedsbureauer.

Dommen blev afsagt i retten Crown Court Southwark i London fredag eftermiddag.

Tidligere tennisstjerne Boris Becker skal to et halvt år i fængsel
Tidligere tennisstjerne Boris Becker skal to et halvt år i fængsel

54-årige Becker blev tidligere i april kendt skyldig i blandt andet at have skjult værdier for flere millioner kroner efter en personlig konkurs i 2017.

24 forhold

Her var han tiltalt for 24 forhold, der går ud på manglende samarbejde i forbindelse med sin konkursbehandling.

Wimbledon-mesteren skal have holdt adskillige værdigenstande skjult, herunder to værdifulde Wimbledon-trofæer, for at undgå at miste dem i forbindelse med sin konkurs.

Vandt Wimbledon som 17-årig

Den seksdobbelte grand slam-vinder blev i 1985 den yngste singlevinder af Wimbledon på herresiden, da han var blot 17 år.

Det blev til 49 titler i karrieren, hvor han hentede 160 millioner kroner i præmiepenge foruden en pæn indtjening på sponsorsiden.

Tidligere dømt

Trods den store indtjening gennem karrieren er det altså lykkedes Becker at formøble hele siden formue, så han i 2017 blev erklæret konkurs.

Ifølge flere hjemmesider skal han dog have en formue på mellem 10 og 15 millioner dollar (67-100 millioner kroner).

Tilbage i 2002 blev Becker dømt for skattesnyd i Tyskland.

Powered by Labrador CMS