Borgere fælder mistænkte tyve
Tre mand anholdt
Tre mænd som mistænkes for at stå bag en række frække indbrud og pengeskabstyverier hos restauranter i Aalborg og Skagen er nu bag lås og slå.
Det oplyser Nordjyllands Politi.
Politiet efterlyste med fotos de tre mænd tirsdag. Og det gav hurtigt bonus.
Flere borgere har nemlig genkendt mændene og kontaktet politiet.
- Vi takker for henvendelser og hjælp i sagen, skriver Nordjyllands Politi på Twitter.
Fremstilles i grundlovsforhør
De tre mænd ventes fremstillet i grundlovsforhør torsdag.
Fra 2. - 12. juni har Nordjyllands Politi set en stigning i antallet af pengeskabstyverier fra restauranter og virksomheder i Aalborg midtby.
- Efterfølgende har vi så i perioden fra 17. juni og frem til i i dag set seks tilsvarende indbrud i Skagen-området, hvor det også er gået ud over virksomheder og restauranter, oplyste lederen af politiets berigelsesefterforskning Ulf Munch Sørensen tirsdag.