Bombetrussel mod fodboldstjerne
Politiet tager den meget alvorligt
Manchester Uniteds anfører - og landsholdsspiller - Harry Maguire har modtaget en bombetrussel.
Hunde og politi gennemsøger hans hus, hvor han bor med sin forlovede og to døtre.
Det skriver The Sun.
Truslen kom på mail. I den stod der, at en bombe vil blive plantet i fodboldstjernens hus.
- Harry har modtaget en alvorlig trussel mod sit hjem, siger hans talsmand.
- Han har anmeldt den til politiet. Hans families sikkerhed kommer selvfølgelig i første række, fortsætter han.
Anføreren selv har ingen kommentarer.
Ikke ualmindeligt
Ifølge The Sun får både han og de andre United-spillere jævnligt dødstrusler på de sociale medier.
Denne bliver dog taget anderledes alvorligt.
Ny træner
Torsdag blev det offentliggjort, at Manchester United får ny træner i den 52-årige hollænder Erik ten Hag.
Han har tidligere været træner for Ajax.
🇳🇱 Made in the Netherlands. Ready for Manchester.
— Manchester United (@ManUtd) April 21, 2022
🔴 Erik ten Hag's next step is United.#MUFC || #WelcomeErik pic.twitter.com/SwsCwFja10