Annonce
Bombetrussel mod dansk lufthavn
Bombehunde undersøgte kvindes taske
Onsdag formiddag ringede en kvinde på perronen ved togstationen i Københavns Lufthavn og sagde, at hun havde en bombe i sin taske.
Men bombetruslen har dog vist sig at være falsk alarm.
Det oplyser vagtchef hos Københavns Politi Martin Kajberg til B.T.
Annonce
Togdriften til og fra Københavns Lufthavn blev kortvarigt indstillet.
Passagerne evakueret
Området blev afspærret, og passagerne blev evakueret.
Annonce
- Den pågældende blev anholdt, og derefter undersøgte bombehunde både taske og området, fortæller vagtchefen til B.T.
Der var ikke hold i truslen, og derfor blev alarmen afblæst.
Kvinden bliver nu afhørt af politiet, og derefter tager politiets jurister stilling til, om der er grundlag for at rejse sigtelser mod hende.
Kvinden foretog opkaldet klokken 09.18.