Bombe truer større område
Større område i Svendborg afspærret
Ved du noget om bombetruslen i Svendborg? Tip os her.
Den mulige bombe i Svendborg udgør nu en trussel for et endnu større område af byen end først antaget.
Fyns Politi har netop meddelt, at man udvider det afspærrede område af byen.
Da bombetruslen første gang blev omtalt, omfattede afspærringen et område omkring Ryttervej i Svendborg.
Men nu er et større område i spil.
Bomberyddere ankommet
Det er en person, der har fremsat en trussel om en mulig bombesprængning ved en parkeringsplads i Svendborg.
Politiet har ikke frigivet yderligere oplysninger, men siger, at den nærliggende erhvervsskole og virksomheder ikke er mål for undersøgelser.
De ønsker ikke at oplyse, om mennesker er blevet evakueret i forbindelse med truslen.
Bomberydderne (EOD) ankom tidligere i formiddag.
Derudover har politiet nu også evakueret SG Hallen, så politiet kan få arbejdsro.