Bøde: Skal betale 20.000 kroner for emails
Det var ikke tilladt, lyder det nu fra Forbrugerombudsmanden
Den danske blomstervirksomhed Interflora har på ulovligvis sendt emails til en kunde, hvilket betyder, at virksomheden nu skal betale en bøde på 20.000 kroner.
Det skriver Forbrugerombudsmanden.
Da kunden foretog en køb i butikken, blev kundens emailadresse automatisk tilmeldt nyhedsbreve, hvilket ikke er tilladt, da man tilmelding til nyhedsbreve skal foregå " frivilligt og utvetydigt".
Dermed har Interflora forbrudt sig mod spamforbuddet.
- Forbrugerne skal ikke drukne i elektronisk markedsføring, når de handler på nettet. Som det klare udgangspunkt skal en forbruger derfor aktivt give samtykke til at modtage markedsføring fra en virksomhed, før virksomheden lovligt kan sende markedsføring til forbrugeren. Det var ikke tilfældet i sagen med Interflora, og virksomheden har derfor nu måttet betale en bøde, lyder det fra forbrugerombudsmand Andreas Weidemann.