Blotter sig for teenagepiger

Motionsløber viser udstyret frem

Offentliggjort Sidst opdateret

To 19-årige piger fik en ubehagelig oplevelse i Køge mandag eftermiddag, skriver Midt- og Vestsjællands Politi i døgnrapporten. 

En mandlig motionsløber blottede sig pludselig for de to piger og gik hen mod kvinderne med bukserne trukket ned.

Episoden fandt sted klokken 16.15 i en tunnel mellem Emilievej og Tangmosevej i Køge.

Kvinderne ignorerede i første omgang manden og gik videre.

Hjælp politiet

 Efterfølgende ringede de til politiet og anmeldte blotteren.

Et par betjente kom til stedet og ledte efter manden, der var gået fra tunnellen til Emilievej, inden han løb fra området.

Blotteren beskrives således:

  • Mand
  • 30-35 år
  • Cirka 180 centimeter høj
  • Iført grå/sorte løbeshorts og en sort løbetrøje.
Midt og Vestsjællands Politi hører gerne fra folk, der kender noget til blotteren fra Køge.
Midt og Vestsjællands Politi hører gerne fra folk, der kender noget til blotteren fra Køge.

Ved du noget om manden, eller har du en idé om, hvem han er, kontakt da politiet på telefon 1-1-4.

Powered by Labrador CMS