Bliver gennembanket i sit hjem

To bekendte - en mand og en kvinde - gik amok på ham

Offentliggjort Sidst opdateret

En mand var udsat for et brutalt overfald i sit hjem i Rønne på Bornholm tirsdag aften. 

To af mandens bekendte, en mand og en kvinde, brød ind hos ham, hvor de slog, sparkede og tog kvælertag på ham.

Det fortalte offeret, da han den efterfølgende dag dukkede op på politigården med tydelige skader i ansigtet, skriver Bornholms Politi i deres døgnrapport. 

Bofællen blev også overfaldet

Manden blev desuden truet af parret, og hans bofælle blev ligeledes overfaldet, lød det. 

Efter overfaldet flygtede han fra sin bopæl i Ny Østergade og hjem til sine forældre. 

Var til stede på offerets adresse 

Da offeret var blevet afhørt, blev han kørt til Bornholms Hospital for at blive undersøgt.

Og herefter fortsatte patruljen til mandens adresse, hvor betjentene traf de formodede gerningsmænd. 

De blev anholdt og skal nu sidde varetægtsfængslet i to uger. 

Offerets bekendte, en mand og en kvinde, er blevet anholdt i forbindelse med overfaldet. (Arkivfoto).
Offerets bekendte, en mand og en kvinde, er blevet anholdt i forbindelse med overfaldet. (Arkivfoto).
Powered by Labrador CMS