Blev kørt ned: Døde på hospitalet

En trafikulykke endte fatalt

Offentliggjort Sidst opdateret

En 43-årig mand er død efter en trafikulykke, som fandt sted på Ringstedvej syd for Holbæk natten til fredag.

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi på Twitter.

Ulykken skete klokken 1, da en bilist påkørte den 43-årige, der befandt sig på eller ved vejen.

Manden blev bragt til et hospital, hvor han senere afgik ved døden.

De pårørende til den 43-årige er blevet underrettet.

Klokken 2.53 skriver politiet på Twitter, at de ikke kan oplyse yderligere på nuværende tidspunkt.

Manden befandt sig på eller ved vejen, da han blev ramt.
Manden befandt sig på eller ved vejen, da han blev ramt.
Powered by Labrador CMS