Blev Cleo bortført af flere mænd?
Australsk politi er ved at undersøge, om der er flere medgerningsmænd til den opsigtsvækkende bortførsel af den fireårige pige
Står der flere gerningsmænd bag bortførelsen af den fireårige Cleo Smith?
Det er politiet i gang med at undersøge efter anholdelsen af den formodede gerningsmand Terence Darrell Kelly.
Han er sigtet for at have bortført og holdt den lille pige fanget i sit hjem i 18 dage, før hun blev befriet af betjente.
Hjem endevendt
- Vi har nu fokus på at finde ud af, om der er flere involveret i forbrydelsen, siger en af efterforskerne, Cameron Blaine, til en række australske medier.
Lille Cleo blev som bekendt halet ud af det telt, som hun sammen med sine forældre sov i under en campingtur.
Siden politiet anholdt Terence Darrell Kelly i mandens hjem, er huset blevet endevendt af detektiverne.
Vigtigt fund
Ikke mindst fundet af en mobiltelefon er et vigtigt spor under opklaringen af, om der er medgerningsmænd til forbrydelsen.
Cleo Smith er forlængst blevet forenet med sin mor og papfar. Efter omstændighederne har hun det godt.
Motivet til bortførelsen er ikke blevet oplyst af politiet.